Træningsafhængighed

Træningsafhængighed er en tilstand, hvor træning går fra at være noget positivt til noget, der føles nødvendigt og svært at undvære.

Det kan handle om et stærkt behov for at træne – også selvom kroppen har brug for hvile – og en oplevelse af, at træningen begynder at styre hverdagen.

For mange udvikler det sig gradvist.
Noget, der starter som lyst, energi eller et ønske om at tage sig af sig selv, kan over tid blive mere rigidt og styret.

Træning kan begynde at fylde meget, både i planlægning, tanker og prioriteringer – og blive noget, der er svært at give slip på, selv når det ikke længere føles godt.

Selvom det udefra kan se sundt ud, handler træningsafhængighed ofte også om det, der foregår indeni – som behov for kontrol, regulering af følelser eller en måde at håndtere uro og selvkritik på.

Måske oplever du, at det er svært at springe en træning over, selv når du er træt, syg eller egentlig har brug for en pause.

Måske fylder træning meget i dine tanker og i din planlægning.
At dagen i høj grad organiseres omkring, hvornår og hvordan du kan få trænet.

For mange kan der opstå uro, dårlig samvittighed eller skyld, hvis man ikke træner.
En følelse af, at man burde gøre mere eller ikke har gjort nok.

Måske lægger du pres på dig selv for at gennemføre, selv når kroppen siger fra.
Eller oplever, at det kan være svært at være til stede i andre ting, hvis træningen ikke er “overstået”.

Det, der engang gav energi og glæde, kan begynde at føles som noget, man skal – frem for noget man har lyst til.

Måske er der en del af dig, der stadig oplever, at træningen hjælper.
Og samtidig en anden del, der er træt eller længes efter mere frihed.

Over tid kan det skabe en oplevelse af at være bundet til noget, der både giver noget og samtidig tager noget fra dig.

Træningsafhængighed kan se forskellig ud fra person til person, men nogle af de mest almindelige tegn er:

• Et stærkt behov for at træne – også uden lyst
• Svært ved at holde pauser eller restitutionsdage
• Uro, skyld eller utilpashed, hvis træning springes over
• Træning på trods af skader, sygdom eller udmattelse
• At træning prioriteres over sociale relationer eller andre behov
• At træning bruges til at “kompensere” for mad

Træningsafhængighed handler sjældent kun om træning.

For mange bliver træning en måde at regulere følelser på – som uro, stress, selvkritik eller behov for kontrol.
Det kan også hænge tæt sammen med forholdet til mad og krop.

I starten kan træning føles som noget positivt og meningsfuldt, men med tiden kan det blive mere rigidt og styret – og sværere at slippe igen.

Når vi begynder at forstå, hvad træningen hjælper med, bliver det også muligt at skabe en mere fleksibel måde at være i det på.

I terapien arbejder vi sammen om at forstå, hvad træningen hjælper dig med – og hvad der ligger bag behovet for at holde fast i den.

Ved træningsafhængighed kan det ofte føles som om, at træningen både giver ro og samtidig er svær at give slip på. For mange opstår der uro, skyld eller utilpashed, hvis man ikke træner, og derfor arbejder vi med at forstå hele mønstret omkring træningen.

Sammen undersøger vi blandt andet:

• hvilke mønstre der gør, at træningen bliver nødvendig frem for lystbetonet
• hvordan følelser, stress eller selvkritik kan påvirke behovet for at træne
• hvad der sker i kroppen og tankerne, når træning ikke er mulig
• hvordan du kan begynde at skabe mere fleksibilitet og plads til restitution
• hvordan du kan møde dig selv med mere omsorg i stedet for pres og krav

Målet er ikke, at du skal stoppe med at træne, men at træningen får en mere fri og balanceret plads i dit liv.

Vi arbejder med at skabe mere ro og fleksibilitet, så træning igen kan være noget, der giver dig energi, frem for noget der styrer dig.

Du behøver ikke have en diagnose
Træningsafhængighed er ikke en officiel diagnose, men det betyder ikke, at det ikke kan fylde eller være belastende.

Du er velkommen hos mig, uanset om du kan genkende noget af det ovenstående – også hvis du er i tvivl.