Restriktiv spisning

Restriktiv spisning beskrives ofte som en måde at spise på, hvor man begrænser sig selv – enten i forhold til hvad, hvor meget eller hvornår man spiser.

Det kan komme til udtryk gennem regler, kontrol og en oplevelse af, at man skal gøre det “rigtigt”.

Men restriktiv spisning handler ikke kun om mad.
For mange handler det også om tryghed, kontrol og en måde at håndtere indre uro eller svære følelser på.

Selvom det kan opleves som kontrol, kan det samtidig føles rigidt og svært at slippe.
Og ofte kan det skabe en indre kamp mellem det, man “bør”, og det man egentlig har brug for.

Restriktiv spisning kan opleves forskelligt fra person til person, men for mange vil det have nogle fælles træk.

Måske oplever du, at dine tanker ofte kredser om mad, måltider og valg.
At du hele tiden vurderer, om du gør det godt nok eller rigtigt nok.

Det kan også være en oplevelse af at være meget styret af regler eller principper, som kan være svære at give slip på – også selvom de ikke længere føles hjælpsomme.

For nogle fylder det så meget, at det påvirker hverdagen og relationer.
Måske begynder du at undgå situationer, hvor du ikke har kontrol over maden.

Indeni kan der samtidig være en uro, en stræben eller en følelse af aldrig helt at gøre det godt nok.

Når restriktiv spisning fylder, vil det ofte vise sig i både tanker og handlinger.

Måske kan du genkende noget af dette:

• Du har mange regler for, hvad, hvor meget eller hvornår du må spise
• Du oplever, at dine tanker ofte kredser om mad og måltider
• Du har svært ved at mærke – eller stole på – din sult og mæthed
• Du undgår situationer, hvor du ikke har kontrol over maden
• Din selvfølelse påvirkes af, hvad eller hvordan du har spist
• Du bruger meget energi på at planlægge eller kontrollere din spisning
• Du oplever en indre uro, hvis du afviger fra dine vaner eller regler

Restriktiv spisning opstår ikke ud af ingenting.

For mange udvikler det sig som en måde at skabe struktur, tryghed eller kontrol i noget, der ellers kan føles uforudsigeligt eller svært.

Det kan være en måde at håndtere følelser, indre uro eller selvkritik på.
Eller en måde at forsøge at føle sig “god nok”.

Selvom kontrollen kan føles hjælpsom på kort sigt, vil den ofte med tiden blive mere rigid – og skabe mere pres og mindre frihed.

For nogle vil restriktion også hænge sammen med overspisninger, hvor kroppen og sindet på et tidspunkt reagerer på begrænsningen.

I terapien arbejder vi med at forstå det, der ligger bag din restriktive spisning – ikke bare ændre det udefra.

Sammen undersøger vi blandt andet:

• Hvilke mønstre der opretholder kontrollen og reglerne
• Hvordan følelser, selvkritik eller indre pres påvirker din spisning
• Hvordan du kan begynde at mærke og stole mere på kroppens signaler
• Hvordan du kan skabe mere fleksibilitet og ro i din måde at spise på
• Hvordan du kan møde dig selv med større omsorg – også når det føles svært

For mig handler det ikke om at fjerne kontrol fra den ene dag til den anden.
Vi arbejder i stedet med at skabe en tryg forandring, hvor du gradvist får mere frihed og mindre indre kamp.

Målet er ikke perfektion, men en mere rolig og bæredygtig måde at være i dig selv og din krop på.